Som nybagt forælder kan man føle, at man bliver bombarderet med gode råd, og det kan være svært at finde sin vej i junglen af holdninger og meninger. Hvis du ammer, har du måske fået at vide, at din baby kan få uro og ondt i maven, hvis du for eksempel spiser jordbær, chokolade eller stærkt krydret mad – og hvis der er noget, man for alt i verden vil undgå som nybagt mor, er det at give sin lille nyfødte ondt i maven.
Selvom de gode råd (næsten) altid er kærlige og velmenende, kan det blive svært at finde rundt i, hvad der egentlig er sandt og falskt. Bør man undgå at spise visse fødevarer, når man ammer, eller er der tale om myter og ”ammestuesnak”? Bliv meget klogere på kost og amning i dette indlæg.
Generelt om kost og amning
Mælken i dine bryster dannes ud fra dit blod – og således ikke direkte ud fra din kost. Den mad, du spiser, bliver nedbrudt i dine tarme og omdannet til næringsstoffer, som kommer via blodet ud i modermælken. Hvis du spiser fødevarer med et højt fiberindhold, som i store mængder kan give mavegener hos dig selv – f.eks. kål – vil dette således ikke have samme effekt på dit barn. Det samme gælder drikkevarer som fx indeholder brus – disse medfører ikke, at du danner brystmælk med brus.
Som hovedregel er det derfor ikke nødvendigt at sætte restriktioner for din kost som ammende kvinde. Ifølge WHO har moderens kost normalt ikke afgørende indflydelse på hverken sammensætningen eller mængden af modermælk. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser sundt og varieret og følger De Officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen mhp. at sikre et passende indtag af næringsstoffer.
Amning, uro og mavekneb
Uro og mavekneb er almindeligt hos spædbørn, og i langt de fleste tilfælde har disse gener ikke noget at gøre med den ammendes kost. Mere sandsynligt er det, at det nyfødte barns tarme er umodne, og at der derfor opstår luft og ubehag i maven. Bortset fra mad og drikke, som indeholder koffein (se nedenfor herom), er der nemlig ikke dokumentation for, at bestemte fødevarer giver uro hos barnet, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at sætte restriktioner over for særlige fødevarer.
Restriktioner kan føre til, at du og dit barn kommer til at mangle vigtige næringsstoffer, kan gøre det besværligt for dig som mor, og det vil også kunne medføre, at dit barn går glip af vigtige smagsoplevelser. Smags- og duftstoffer fra din mad går nemlig over i modermælken, hvorved dit barn langsomt forberedes til, at det senere hen skal overgå til at spise familiens mad.
Der kan dog være sjældne tilfælde, hvor et barn kan reagere på noget i sin mors kost. I disse tilfælde er det forskelligt fra barn til barn, hvad de reagerer på, hvorfor det kan være svært at fraråde særlige fødevarer generelt.
Hvis man alligevel mistænker, at barnet reagerer på noget, man har spist, er der intet til hinder for, at man forsøger at udelukke dette fra kosten for at se, om det hjælper. Her bør man dog være opmærksom på, at det kan tage op mod flere uger, før barnets symptomer forsvinder. Det kan ligeledes være svært at vide, hvad årsagen til den eventuelle bedring hos barnet egentlig har været.
Amning, fisk og skaldyr
Fisk og skaldyr er gode for din sundhed, da de bl.a. indeholder gode fedtstoffer og er rige på D-vitamin. Som ammende kan du – ligesom da du var gravid – spise de fleste typer fisk. Du skal dog være opmærksom på at reducere indtaget af de store rovfisk (tun, gedde, rokke, aborre, sandart, helleflynder m.fl.), da disse fisk kan indeholde et højt indhold af tungmetaller, såsom kviksølv. Derfor anbefales det, at man som ammende maksimalt spiser 100g af de store rovfisk om ugen. Desuden har laks fra Østersøen et højt indhold af dioxin, som er en miljøgift, hvorfor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide og ammende begrænser indtaget til 125g om måneden. For yderligere information henvises til Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Amning og koffein
Som nybagt mor er det ikke altid, at der er overskud på søvnkontoen. Det kan derfor være rart med en kop kaffe at holde sig kørende på. Koffein i moderate mængder, dvs. 2-3 kopper kaffe om dagen, påvirker som udgangspunkt ikke raske børn født til terminen. Ved højere forbrug kan man se irritabilitet og søvnvanskeligheder hos spædbarnet, særligt hos den helt nyfødte.
Amning og allergi
Potentielt allergifremkaldende fødevarer bør ikke fravælges, da der ikke er fundet dokumentation for, at det mindsker risikoen for fødevareallergi hos det ammede barn.
At udelukke f.eks. mælkeprodukter fra moderens kost kan tværtimod føre til mindsket indtag af vigtige næringsstoffer, hvilket kan have negativ indflydelse på helbredet hos både mor og barn.
Få mere inspiration og viden
Lyt til podcasten ”Tryg Amning”, hvor Laura fra Læger Formidler og Azadeh fra Maelkevejen.nu over 5 afsnit fortæller om alt fra amningens opstart til hyppige udfordringer som sår og smerter, for lidt og for meget mælk samt besvarer de hyppigste spørgsmål om amning.
Du kan også læse de generelle anbefalinger omkring amning her:
- Fødevarestyrelsens hjemmeside om kost under graviditet og amning
- Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning
Forfatter: Læge Julie Milbak
Redigeret af: Læge Katrine Jørgensen
Publiceringsdato: 03.09.2023
Kilder
Houshmand-Øregaard, Azadeh. Ammebogen. København, 2023.
Sundhedsstyrelsen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København, 2023.
Fødevarestyrelsens hjemmeside om kost under graviditet og amning
