Læger Formidler
Du læser lige nu

Kvindelig sterilisation

1
Trygge Kvinder blog

Kvindelig sterilisation

Sterilisation

I Danmark vælger omkring 1000 kvinder hvert år at blive steriliseret. Hvad vil det sige at blive steriliseret, og hvordan foregår indgrebet? Kan jeg være 100% sikker på ikke at blive gravid efter sterilisation? Eller hvad hvis jeg fortryder indgrebet senere? Kan det så gøres om?
Her kan du få svar på dette og læse mere om sterilisation.

Hvad er kvindelig sterilisation?

Kvindelig sterilisation er et kirurgisk indgreb, der forhindrer kvinden i fremover at opnå graviditet på naturlig vis.

Hvordan foregår sterilisation og hvilke risici er forbundet med indgrebet?

Sterilisation af kvinder foregår på hospitalet og udføres ved en kikkertoperation under fuld bedøvelse. Operationen er relativt simpelt og sandsynligheden for, at der opstår komplikationer undervejs, er meget lille. Gennem 2 små huller i maven vil gynækologen lukke begge æggeledere ved enten at brænde dem sammen eller sætte klips på. Når æggelederne er lukket, kan æggene, der frigives fra æggestokkene ved ægløsning, ikke føres til livmoderen og ikke blive befrugtet.
En anden måde at udføre kvindelig sterilisation på er ved at fjerne begge æggeledere. Dvs. at man fjerner begge passager fra æggestokke til livmoder i stedet for blot at blokere eller lukke dem. 

Sterilisation kan også foretages i kombination med andre kirurgiske indgreb, som udføres af andre årsager – f.eks. i forbindelse med et kejsersnit.

Tal med din gynækolog om dine muligheder og fordele og ulemper ved de forskellige indgreb, inden du beslutter dig. 

Hvem kan blive steriliseret?

Alle kvinder, der har bopæl i Danmark og er fyldt 18 år, har ret til at blive steriliseret. Ønsker du sterilisation, kan egen læge henvise dig til en gynækologisk afdeling på et hospital. Er du under 25 år, skal der gå minimum 6 måneder fra dit første besøg hos gynækologen til, du kan blive skrevet op til operation. Dette skyldes, at der er en relativt stor andel af yngre kvinder, der senere i livet fortryder indgrebet (læs mere i afsnittet ”Hvad hvis jeg fortryder”). Du og din gynækolog vil have en samtale om dine bevæggrunde for sterilisation, og sammen vil I gennemgå alternativer såsom spiral, p-stav eller sterilisation af partner. Når beslutningen om sterilisation tages, skal det være på et fuldt oplyst grundlag – indgrebet kan nemlig som udgangspunkt ikke gøres om.

Er sterilisation en sikker præventionsform?

Sterilisation er en meget sikker præventionsform. Ingen prævention er dog 100% sikker, og det er sterilisation heller ikke. Over en periode på 10 år vil 0,5-2% blive gravide på trods af indgrebet. Sandsynligheden for graviditet falder dog drastisk med alderen, og sandsynligheden for graviditet er størst hos yngre kvinder. Til sammenligning er sandsynligheden for at blive gravid på en hormonspiral under 1%. 

Hvis du bliver gravid på trods af sterilisation, kan det skyldes, at ægget alligevel finder vej gennem en mindre passage i æggelederen, selvom den burde være lukket – eller at passagen i æggelederen har gendannet sig.  I ca. ⅓ af graviditeter hos steriliserede kvinder, finder sædcellen frem til ægget og befrugter det, men det befrugtede æg finder aldrig vej ind i livmoderen og forbliver i æggelederen eller i bughulen. I disse tilfælde kan en graviditet uden for livmoderen udvikle sig. En graviditet uden for livmoderen er aldrig levedygtig. Den går enten til grunde af sig selv, skal behandles med medicin eller fjernes ved et kirurgisk indgreb. Læs mere om graviditet uden for livmoderen her.

Har du ved sterilisation fået fjernet begge æggeledere, er sandsynligheden for graviditet og graviditet uden for livmoderen minimal. 

Hvis din menstruation udebliver, eller du har andre symptomer på graviditet, er det altid en god ide at tage en graviditetstest – også selvom du er steriliseret. 

Menstruation efter sterilisation – er det anderledes?

Sterilisation påvirker ikke din menstruationscyklus. Sterilisation er en mekanisk aflukning af æggelederen og ændrer ikke på din hormonproduktion. Derfor vil du have ægløsninger og menstruationsblødning præcis, som du havde før indgrebet.

Har du gener i forbindelse med din menstruationscyklus, såsom smerter, kraftig blødning eller uregelmæssige blødninger, vil sterilisation ikke ændre på dette. Ved menstruationsgener anbefales det derfor at vælge en anden præventionsform, som udover at beskytte mod graviditet, kan afhjælpe disse symptomer, f.eks. hormonspiral eller p-piller.

Sexliv efter sterilisation – kan jeg mærke forskel?

Din sexlyst ændrer sig ikke, da produktionen af de kvindelige kønshormoner, ikke påvirkes af sterilisationen. Sex vil heller ikke føles anderledes efter sterilisation, og din evne til at opnå orgasme vil være den samme. 

Sterilisation beskytter ikke mod kønssygdomme.

Hvad hvis jeg fortryder?

En betydelig andel af kvinder, der bliver steriliseret, fortryder indgrebet senere i livet. Studier viser, at mellem 5 og 20% fortryder indgrebet. Risikoen for at fortryde er størst hos kvinder, der bliver steriliseret før, de fylder 30 år. Derfor kræves det, at yngre kvinder har minimum 6 måneders betænkningstid, inden sterilisationen udføres.
Indgrebet kan som udgangspunkt ikke gøres om. Derfor vil det kræve fertilitetsbehandling – mere præcist IVF-behandling – at opnå graviditet efter en sterilisation. Ved IVF (In Vitro-Fertilisering) udtages æg fra kvindens æggestokke. Herefter befrugtes æggene i reagensglas og lægges tilbage i kvindens livmoder. Du har efter sterilisation ret til IVF-behandling i det offentlige sundhedsvæsen på lige fod med andre årsager til infertilitet.

Hos yngre steriliserede kvinder, der ønsker mere end et barn, kan såkaldt refertilisering overvejes. Ved refertilisering foretages en operation, hvor man forsøger at genskabe passagen i begge æggeledere. Herefter kan kvinden forsøge at opnå graviditet på naturlig vis. Succesraten for graviditet efter refertilisering er ca. den samme som ved IVF-behandling (40-70% afhængigt af alder).
Refertilisering tilbydes dog ikke i det offentlige sundhedsvæsen, og derfor vil du selv skulle betale for indgrebet.
Refertilisering er ikke mulig, hvis du ved sterilisation har fået fjernet begge æggeledere.

Bonusinfo om sterilisation 

Vidste du, at sterilisation nedsætter din risiko for at udvikle kræft i æggestokkene?
Dette gælder for alle former for kvindelig sterilisation.

Mandlig sterilisation

Mandlig sterilisation er et simpelt indgreb, hvor begge sædledere overskæres. Indgrebet kan udføres i lokalbedøvelse og er forbundet med få komplikationer.
Mandlig sterilisation påvirker ikke hormonproduktionen, sexlysten, evnen til erektion eller orgasme. Risikoen er at fortryde indgrebet senere i livet er – ligesom for kvinder – størst, hvis indgrebet udføres før 30-års alderen.
Da sterilisationen som udgangspunkt ikke kan gøres om, er betænkningstid og grundig oplysning forud for indgrebet vigtig. 

Få mere viden og inspiration

Læs mere om mandlig sterilisation her: 

Sterilisering, mand

Læs mere om prævention i Trygge Kvinders blogindlæg: 

Naturlig prævention

Myter om p-piller

Sex og prævention efter fødsel

Forfatter: Læge Pauline Kromann Reim

Redigeret af: Læge Mads Langager Larsen og læge Cæcilie Weber Thomsen

Kilder

DSOG – Gynækologiske Guidelines – Kvindelig Sterilisation

Lægehåndbogen – Sterilisering, kvinde