Kvindelig sterilisation

Overvejer du at blive steriliseret? Sterilisation er for mange en god præventionsmetode, men hvad indebærer operationen egentlig? Og kan man være 100 % sikker på ikke at blive gravid efter sterilisation? Hvad hvis man fortryder indgrebet senere og gerne vil være gravid? Kan det så gøres om? Læs med her og bliv klogere, før du træffer beslutningen. 

Hvad er kvindelig sterilisation?

Kvindelig sterilisation er et kirurgisk indgreb, hvor æggelederne lukkes eller eventuelt fjernes. Efter indgrebet kan æggene, der frigives fra æggestokkene ved ægløsning, ikke føres til livmoderen og som udgangspunkt ikke blive befrugtet. 

Hvordan foregår sterilisation?

Sterilisation af kvinder foregår på hospitalet og udføres ved en kikkertoperation under fuld bedøvelse. Operationen er relativt simpelt, og risikoen for, at der opstår komplikationer undervejs, er meget lille. Gennem 2 små huller i maven vil gynækologen lukke begge æggeledere enten ved at brænde dem over eller sætte metalklips på dem.

Det er også muligt at blive steriliseret ved fjernelse af begge æggeledere eller dele af dem.

Sterilisation kan desuden foretages i kombination med andre kirurgiske indgreb, som udføres af andre årsager – f.eks. i forbindelse med et kejsersnit.

Er sterilisation en sikker præventionsform?

Sterilisation med aflukning af æggelederne er en meget sikker præventionsform. Ingen prævention er dog 100% sikker, og det er sterilisation heller ikke. Over en periode på 10 år vil 0,5-2% blive gravide på trods af indgrebet. Sandsynligheden for graviditet falder dog drastisk med alderen, og risikoen for graviditet er størst hos yngre kvinder. Til sammenligning er sandsynligheden for at blive gravid på en hormonspiral under 1%. 

Hvis du bliver gravid på trods af sterilisation ved aflukning, kan det skyldes, at ægget alligevel finder vej gennem en mindre passage i æggelederen, selvom den burde være lukket, eller at passagen i æggelederen har gendannet sig.  I ca. ⅓ af graviditeter hos steriliserede kvinder, finder sædcellen frem til ægget og befrugter det, men det befrugtede æg finder aldrig vej ind i livmoderen og forbliver i æggelederen eller i bughulen. I disse tilfælde kan der udvikle sig en graviditet uden for livmoderen. En graviditet uden for livmoderen er aldrig levedygtig. Den går enten til grunde af sig selv, skal behandles med medicin eller fjernes ved et kirurgisk indgreb. Læs mere om graviditet uden for livmoderen her. 

Har du ved sterilisation fået fjernet begge æggeledere, er risikoen for graviditet og graviditet uden for livmoderen minimal. 

Hvis din menstruation udebliver, eller du har andre symptomer på graviditet, er det altid en god ide at tage en graviditetstest – også selvom du er steriliseret. 

Hvem kan blive steriliseret?

Alle kvinder, der har bopæl i Danmark og er fyldt 18 år, har ret til at blive steriliseret. Ønsker du sterilisation, kan egen læge henvise dig til en gynækologisk afdeling på et hospital. Er du under 25 år, skal der gå minimum 6 måneder fra dit første besøg hos lægen, til du kan blive skrevet op til operation. Dette skyldes, at der er en relativt stor andel af yngre kvinder, som senere i livet fortryder indgrebet (læs mere i afsnittet ”Hvad hvis man fortryder”). Du og din læge vil have en samtale om dine bevæggrunde for sterilisation, og sammen vil I gennemgå alternativer såsom spiral, minipiller, p-stav eller sterilisation af partner. Når beslutningen om sterilisation tages, skal det være på et fuldt oplyst grundlag – indgrebet kan nemlig som udgangspunkt ikke gøres om.

Hvad hvis man fortryder?

En betydelig andel af kvinder, der bliver steriliseret, fortryder indgrebet senere i livet. Studier viser, at mellem 5 og 20% fortryder indgrebet. Risikoen for at fortryde er størst hos kvinder, der bliver steriliseret, før de fylder 30 år. Derfor kræves det, at yngre kvinder har minimum 6 måneders betænkningstid, inden sterilisationen udføres.

Indgrebet kan som udgangspunkt ikke gøres om. Derfor vil det kræve fertilitetsbehandling – mere præcist IVF-behandling – at opnå graviditet efter en sterilisation. Ved IVF (In Vitro-Fertilisering) udtages æg fra kvindens æggestokke. Herefter befrugtes æggene i reagensglas og lægges tilbage i kvindens livmoder. Du har efter sterilisation ret til IVF-behandling i det offentlige sundhedsvæsen på lige fod med andre med ufrivillig barnløshed.

Hos yngre steriliserede kvinder, der ønsker mere end et barn, kan såkaldt refertilisering overvejes. Ved refertilisering foretages en operation, hvor man forsøger at genskabe passagen i begge æggeledere. Herefter kan kvinden forsøge at opnå graviditet på naturlig vis. Succesraten for graviditet efter refertilisering er ca. den samme som ved IVF-behandling (40-70% afhængigt af alder). Refertilisering tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen, og derfor vil du selv skulle betale for indgrebet. 

Refertilisering er ikke muligt, hvis du ved sterilisation har fået fjernet begge æggeledere.

Menstruation efter sterilisation – er det anderledes?

Sterilisation påvirker ikke din menstruationscyklus. Sterilisation er enten en mekanisk aflukning eller fjernelse af æggelederne og ændrer altså ikke på din hormonproduktion. Derfor vil du have menstruationsblødning præcis, som du havde før indgrebet.

Har du gener i forbindelse med din menstruationscyklus, såsom smerter, kraftig blødning eller uregelmæssige blødninger, vil sterilisation ikke ændre på dette. Ved menstruationsgener anbefales det derfor at vælge en anden præventionsform, som udover at beskytte mod graviditet, kan afhjælpe disse symptomer, f.eks. hormonspiral eller p-piller.

Sexliv efter sterilisation – kan man mærke forskel?

Din sexlyst ændrer sig ikke, da produktionen af de kvindelige kønshormoner ikke påvirkes af sterilisationen. Sex vil heller ikke føles anderledes efter sterilisation, og din evne til at opnå orgasme vil være den samme. 

Sterilisation beskytter ikke mod kønssygdomme.

Bonusinfo om sterilisation 

Vidste du, at sterilisation nedsætter din risiko for at udvikle kræft i æggestokkene? 
Dette gælder for alle former for kvindelig sterilisation. 

Mandlig sterilisation

Mandlig sterilisation er et simpelt indgreb, hvor begge sædledere overskæres. Indgrebet kan udføres i lokalbedøvelse og er forbundet med få komplikationer. 
Mandlig sterilisation påvirker ikke hormonproduktionen, sexlysten, evnen til erektion eller orgasme. Der kommer næsten samme mængde sædvæske ud, dog uden sædceller. Risikoen for at fortryde indgrebet senere i livet er – ligesom for kvinder – størst, hvis indgrebet udføres før 30-års alderen.
Da sterilisationen som udgangspunkt ikke kan gøres om, er betænkningstid og grundig oplysning forud for indgrebet vigtigt.

Få mere inspiration og viden

Læs mere om andre præventionsmuligheder her:

Trygge Kvinder blog – Læger Formidler: “Prævention – en oversigt”

Patienthåndbogen: “Prævention, forskellige muligheder”

Sex & Samfund: “Viden om prævention”

Forfatter

Læge Pauline Kromann Reim

Fagligt opdateret af: Læge Clara Maarup Prip og læge Line Jenny Brink

Dato for faglig opdatering: 19.03.2026 

Kilder

DSOG Guideline: Kvindelig Sterilisation

Patienthåndbogen: Sterilisering, kvinde

Billede fra Unsplash