Langt de fleste vil opleve seksuelle ændringer, såsom nedsat sexlyst eller orgasmeproblemer, i perioder i livet. For nogle kan varigheden og sværhedsgraden af disse opleves som problematiske, hvilket kan give et dårligt fungerende seksualliv, og påvirke ens selvforståelse og i sidste ende ens parforhold. Læs mere om dette nedenfor i denne uges indlæg.
Eksempler på seksuelle gener
Sex kan være fantastisk og give lykkerus, når hjernen frigiver endorfiner, oxytocin og dopamin. En stor dansk undersøgelse viste dog, at ca. 35% af kvinder mellem 15 og 89 år i løbet af de forgangne 4 uger oplevede lav eller meget lav lyst til sex, men at kun ⅓ del af disse fandt det problematisk. Med andre ord, er mange kvinder påvirket af manglende sexlyst, så du skal ikke føle, at det er unormalt, hvis det sker for dig!
Traditionelt tales der om 4 forskellige seksuelle problemområder:
- Lyst: Manglende interesse for sex, seksuelle fantasier eller seksuel aktivitet.
- Ophidselse: Nedsat psykisk og fysisk begejstring forud for seksuel aktivitet. Dette kan bl.a. vise sig i form af nedsat sekretion fra kirtlerne, der smører indgangen til vagina.
- Orgasme: Manglende seksuelt klimaks, nedsat intensitet eller smertefulde orgasmer.
- Smerte: Smerter i forbindelse med penetration.
Oftest ses flere problematikker samtidigt – eksempelvis kan manglende lyst og ophidselse påvirke orgasmen negativt eller medføre smerter.
Hvorfor får man seksuelle gener?
Årsagerne til seksuelle forstyrrelser er mange og kan skyldes ændringer i samspillet mellem psykologiske, biologiske og sociale forhold. Problemet kan have varet livslangt eller være opstået senere i livet. Problemerne kan være til stede med en bestemt partner, være til stede ved alle partnere, eller når kvinden stimulerer sig selv. Som det fremgår, er seksuelle gener altså resultatet af et samspil mellem mange faktorer, og her vil vi forsøge at give et lille overblik over de hyppigste problematikker.
Hvorfor søge læge med seksuelle gener?
Mange føler sig pinlige, blufærdige eller ligefrem skamfulde over at spørge sin læge til råds omkring seksuelle problemer. Det skal man ikke! Det er en god idé at snakke med sin egen læge omkring disse problematikker, da tilbagevendende seksuelle gener kan være et selvstændigt problem, men også være en følge af underliggende sygdom og derfor være relevant at få undersøgt. Underliggende årsager kan f.eks. være:
- Hormonelle forandringer: Ændringer i hormoner som f.eks. stofskiftet kan medføre forstyrrelser i seksuallivet. Forstyrrelser i kønshormonerne ses kun ganske sjældent, hvorfor blodprøver for kønshormoner sjældent giver nogen forklaring.
- Menopause (overgangsalderen): I menopausen sker et naturligt fald i kroppens østrogen, som bl.a. kan medføre tørhed i skeden. Seksuelle gener i menopausen og behandlingsmulighederne herfor vil blive beskrevet i et andet blogindlæg.
- Gynækologisk sygdom: Lichen Sclerosus, endometriose, muskelknuder i livmoderen, operationer mm. kan give smerter og medføre seksuelle problemer. Se nogle af vores andre indlæg for uddybelse af disse sygdomme.
- Underliggende sygdom: Nedsat sexlyst ses hyppigt i forbindelse med psykisk sygdom som fx depression, men også smerter ved samleje grundet hyppige svampeinfektioner kan fx være et tidligt tegn på diabetes.
- Medicinbivirkninger: Visse lægemidler, såsom nogle former for medicin mod depression, kan give seksuelle gener.
Hvilke behandlingsmuligheder findes der?
Indtil nu findes der desværre sparsomt med viden om behandlingsmuligheder og deres effekt. Det er vigtigt, at du lærer dig selv, din lyst, dine grænser, din krop og dens reaktioner at kende. Dette kan man f.eks. gøre ved at onanere. Har du en partner, er den gode dialog vigtig, da seksuelle gener ofte behandles som et partnerproblem. I en konfliktfyldt relation kan nedsat sexlyst være en naturlig reaktion på dette, og hvis der tidligere har været seksuelle overgreb, skal håndteringen og videre henvisning naturligvis rettes specifikt mod dette.
Behandlingen vil afhænge af, hvad årsagen er. For kvinder, hvis seksuelle gener ikke skyldes menopausen, har lægemidler vist ringe effekt. Hvis de seksuelle gener skyldes medicinbivirkninger, kan din læge rådgive dig til at ændre din medicin, dosis eller tidspunktet for indtagelse ift. seksuel aktivitet. Regelmæssige bækkenbundsøvelser vil for nogle også bedre kontrollen af deres seksuelle funktion.
Hvis de seksuelle gener skyldes underliggende sygdom, vil man forsøge at behandle denne bedst muligt. Vægttab ved overvægt, motion, rygestop og mindsket alkoholindtag ved overforbrug er også vigtige faktorer, der kan påvirke den seksuelle funktion positivt.
Hvis de seksuelle gener er smertebetingede vil lægen oftest foretage en gynækologisk undersøgelse, og du vil eventuelt blive henvist til en gynækolog, hvis der er mistanke til underliggende gynækologisk sygdom. Læs mere om smerter ved samleje her.
Psykologisk behandling (såkaldt kognitiv adfærdsterapi) har vist sig at kunne mindske uhensigtsmæssige tanker og forventninger, der kan være hæmmende for seksuallivet. Konkrete øvelser som sensibilitetsøvelser, mindfulness, masturbationsøvelser mm. kan evt. blive bragt i spil under rådgivning af psykolog, parterapeut eller sexolog.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis dit seksualliv påvirker din livskvalitet negativt, og du selv ikke i tilstrækkelig grad kan afhjælpe problemet, kan egen læge være behjælpelig med at afdække årsagen. Med din læge kan du få en dialog om problematikken og eventuelle muligheder for udredning og behandling. Du skal huske, at problemer med seksuallivet er normalt og ikke skamfuldt, hvorfor du ikke skal holde dig tilbage med at kontakte din egen læge, da der ofte er en løsning på problemet.
Få mere inspiration og viden
På vores hjemmeside kan du læse mere om smerter ved samleje eller sexualitet og kræft i underlivet hos kvinder. På vores hjemmeside kan du også finde mange kendte myter om sex og seksuelt overførte sygdomme.
Forfatter: Læge Anne-Sofie Ahlers Rechnagel
Redigeret af: Læge Julie Juul Jørgensen
Kilder:
https://ugeskriftet.dk/videnskab/seksuel-dysfunktion-hos-kvinder-som-laegemiddelbivirkning
Lægehåndbogen:
Patienthåndbogen: