Læger Formidler
Du læser lige nu

Polio

0
Trygge Forældre Infoblog

Polio

Polio kaldes også “børnelammelse”. Det var tidligere en almindelig og frygtet sygdom i Danmark. Men hvad er polio egentlig? Hvordan behandles det? Har vi det stadig i Danmark? I vores tirsdagsinfo-række om børnevaccinationsprogrammets sygdomme, er vi kommet til polio. Læs med om polio, hvis du vil vide hvad en “jernlunge” er!

Hvad er polio?

Polio er en meget smitsom virusinfektion, som oftest rammer børn. Forløbet ved poliovirus er meget forskelligt. Det kan vise sig som alt fra ingen eller meget milde symptomer (fx ondt i halsen eller forbigående feber) til hjernehindebetændelse og lammelser. En ud af 200 får alvorlige og blivende lammelser. Lammelserne kan enten ramme enkelte muskelgrupper eller være mere omfattende. Lammelserne opstår, fordi polio ødelægger nogle nerveceller, så hjernen ikke længere kan sende signaler til musklerne. Det betyder, at musklerne ikke kan bruges og derfor skrumper og bliver svage. Hvis polio fx rammer nerverne til benene, bliver benene derfor tynde og ubrugelige. 

Hvis lammelserne spredes til vejrtrækningsmusklerne, kan det føre til, at man ikke kan trække vejret uden hjælp. Før i tiden blev patienter, der ikke selv kunne trække vejret, lagt i en kasse der ved hjælp af over- og undertryk, skulle suge brystkassen ind og ud for dem; en såkaldt ”jernlunge”. Respiratoren – som mange har hørt om under COVID19-pandemien – var nemlig endnu ikke opfundet dengang. Da en stor polioepidemi ramte København i 1952, var der ikke jernlunger nok. En dansk læge – Bjørn Ibsen – fandt ud af, at man i stedet kunne holdes i live ved hjælp af kunstige indblæsninger med en ballon på maske. Lægestuderende blev sat til at trykke på ballonen tolv gange i minuttet hele døgnet rundt. I dag ville man blive lagt i en respirator.

Er polio farligt?

For de fleste, er det som nævnt en helt banal infektion. Men lammelserne kan være alvorlige og livsvarige og hvis vejrtrækningsmusklen bliver lammet, kan man dø at det. Heldigvis er det mange årtier siden, vi så det sidste poliotilfælde i Danmark.

Hvordan behandles polio?

Der findes ingen kur mod polio. Behandlingen er derfor rettet mod symptomerne, dvs. genoptræning af eksempelvis lammede ben, smertestillende ved smerter eller i værste fald hjælp med vejrtrækningen døgnets 24 timer. Hvis vejrtrækningsmuskulaturen er lammet, har man også svært ved at hoste. Man kan derfor får lungebetændelser og andre infektioner oveni som kræver antibiotika. Sygdommen kan i dag forhindres vha. vaccinationer.

Hvordan bliver man smittet?

Poliovirus er meget smitsomt. Spredningen sker især “fæko-oralt”, hvilket betyder “afføring” og “mund”. Dvs. smitten sker ved, at afføring med poliovirus spredes enten direkte eller indirekte gennem mad og drikke. Smitte kan også ske ved dråbeinfektion, fx via nys og host. Poliovirus findes kun hos mennesker.

Hvor udbredt er polio i dag?

Polio var frem til 1950’erne en almindelig og frygtet sygdom i Danmark. I 1952-53 havde vi den sidste store polioepidemi i Danmark, hvor ca. 350 døde. Det sidste tilfælde af poliosmitte i Danmark var i 1976, og det sidste importerede tilfælde var i 1983. Europa blev erklæret poliofrit i 2002 af WHO, men polio er endnu ikke udryddet i hele verden.

Hvornår vaccinerer man mod polio?

Vi har siden 1955 vaccineret mod polio i Danmark med forskellige vacciner. Den vaccine vi giver mod polio i dag indgår i børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12 måneder samt ved 5 år. Vaccinen gives i det danske børnevaccinationsprogram som en kombinationsvaccine mod difteri, tetanus, kighoste, polio og haemophilus influenzae type b (forkortet Di-Te-Ki-Pol-Hib). En oversigt over vaccinerne kan findes i vores indlæg Det danske børnevaccinationsprogram. Vaccinen findes også som enkelt-vaccine kun mod polio. Et fuldført vaccinationsprogram med fire poliovaccinationer giver livslang beskyttelse mod polio. Læs mere om de andre sygdomme vi vaccinerer imod i vores kommende tirsdagsinfo; næste gang handler det om haemophilus influenzae type b – der dog intet har med influenza-virus at gøre.

Kilder

Patienthåndbogen

Lægehåndbogen

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

WHO

Forfatter: Kim Foss (læge)

Redigeret af: Mimmi Torp (læge) og Malene Toft (læge)

Foto: Fra CDC

Om forfatteren

Læge siden 2015 med bred klinisk erfaring fra både ind- og udland, er igang med at blive børnelæge. Stor erfaring med bekymringer for børn; både som læge på børneafdelinger, men også som far og ægtefælle. Gift med Stine, sammen har vi en dreng fra '14, en pige fra '16 og tvillinge-drenge fra '19.