Læger Formidler
Du læser lige nu

Vuggestuepest

22
Trygge Forældre Infoblog

Vuggestuepest

Et nyt år er i gang. Det er vinter. Måske er din barsel lige slut, og den lille er startet i institution. 

Men lige som hverdagen igen ruller med madpakker, aflevering, bilkø og job, bliver junior ramt af sygdom. Igen og igen og IGEN. 

Feber, snot, hoste, opkast, udslæt, øresmerter, øjenbetændelse. Kan det blive ved? Er det normalt? Svaret er JA! 

Måske har I hørt om “vuggestuepest”? Hermed menes de mange infektioner, som de fleste børn (og deres forældre) skal igennem i den første tid i institutionen. Læs med i denne uges tirsdagsinfo og lær lidt om fænomenet. 

Hvorfor ser man vuggestuepest?

Grunden til, at den første tid i vuggestue ofte giver anledning til så mange infektioner er, at små børns immunsystem er umodne. Babyer er delvis beskyttet mod infektioner gennem deres mors immunsystem. Blandt andet ved at moren overfører vigtige antistoffer til barnet sidst i graviditeten samt via modermælken, hvis man ammer. Efter de første 4-6 måneder af barnets liv, skal barnet opbygge sit eget immunsystem. Dette sker hver gang barnet møder en ny virus eller bakterie. Immunsystemet reagerer og danner ”hukommelsesceller”, som hjælper med at slå samme virus eller bakterie ned næste gang, barnet støder ind i den. Når børn starter i vuggestue, møder de et hav af nye virus og bakterier, og hver gang går immunsystemet i gang med at danne ”hukommelsesceller” og bekæmpe infektionen. Særligt slemt er efterårs- og vinterperioden, hvor børnene er mere indendørs og leger tættere og derfor lettere smitter hinanden. Mange forældre oplever, at første vinter i vuggestuen er den “hårdeste” at komme igennem – altså med flest sygedage. 

Mange familier oplever ligeledes, at lillebror eller -søster begynder deres tørn med vuggestuepesten, før de overhovedet er startet i vuggestue, da de ældre søskende tager bakterier eller virus med hjem fra deres institution. 

Hvilke symptomer oplever barnet og er det farligt? 

De mest almindelige infektioner, som barnet tager med sig hjem fra vuggestuen er forårsaget af virus. Mange af disse giver anledning til feber og løbenæse – altså symptomer i de øvre luftveje. De er oftest ufarlige og går over af sig selv. 

Nogle gange er infektionen forårsaget af bakterier, og der kan være behov for antibiotika. Nogle børn får i disse tilfælde meget høj feber, hvilket giver risiko for dehydrering. Læs mere om børn og feber HER, samt hvordan du vurderer dit barns almentilstand ved hjælp af SAFE!-cirklen HER

Der findes en række almindelige børnesygdomme, som de fleste børn vil rammes af før eller siden. Herunder tredagesfeber, lussingesyge, skoldkopper og hånd-fod-mundsyge. Har dit barn været smittet med en af disse børnesygdomme, vil de som udgangspunkt fremover være immune overfor netop den sygdom.

Hvad kan man selv gøre? 

  • Hav fokus på hygiejne: I har sikkert allerede fokus på det lige nu på grund af COVID-19, men gør det til en vane at vaske hænder før og efter vuggestue.
  • Hold barnet hjemme til det er helt rask: Barnet skal være feberfri og frisk, inden det kommer i institution igen. 
  • Vaccination: Nogle sygdomme vaccinerer vi imod gennem det danske børnevaccinationsprogram. Læs med, når vi til foråret hos Læger Formidler gentager vores tema om børnevaccinationsprogrammet!

Al den sygdom – hvornår skal jeg være bekymret? 

Der er som udgangspunkt ingen grund til bekymring hos vuggestuebørn med mange ukomplicerede infektioner i luftvejene med feber, snot og hoste. 

I enkelte tilfælde kan det være relevant at tale med egen læge, som eventuelt kan henvise videre til en børnelæge. Dette kan for eksempel være, hvis barnet har en immundefektsygdom i familien (medfødt fejl i immunsystemet), eller hvis barnet har meget lange og atypiske sygdomsforløb. 

Til alle jer derhjemme med børn med løbenæser, feber, kvalme eller opkast: Hold ud! Og husk på, at jeres barns immunssystem styrkes for hver infektion, det overvinder! 

Kilder:

Patienthåndbogen: Immunsystemet 

Patienthåndbogen: Infektionstendens 

Sundhed.dk: Primær immundefekt hos børn 

Forfatter: Louisa Hebo Sparring (læge)

Redigeret af: Malene Toft (læge)

Om forfatteren

Læge siden 2018. Mor siden 2019. Erfaring fra medicinsk akutmodtagelse, psykiatrien og almen praksis. Erfaring fra forskelligt frivilligt arbejde med børn og unge. Også masser af mor-bekymringserfaring.