Væksthæmning

– når barnet ikke vokser som forventet 

Du er gravid, måske for første gang. Maven vokser, men flere omkring dig bemærker, at den ser lidt mindre ud, end de havde forestillet sig. Først slår du det hen – alle maver er jo forskellige. Men da jordemoderen også nævner, at dit mål ligger lidt lavt, begynder tankerne at melde sig: Er mit barn mon for lille? Kan der være noget galt? 

Hvad er væksthæmning? 

De fleste gravide forestiller sig, at barnet i maven vokser støt og jævnt hele vejen frem mod terminen. Men for nogle børn er det anderledes. Når et barn ikke vokser så meget, som det burde, kaldes det væksthæmning. 

Det er vigtigt at skelne mellem et barn, der blot er lille af natur, og et barn, der er væksthæmmet. Nogle børn er små, fordi deres forældre også er små, uden at der er noget galt. Men et væksthæmmet barn er lille, fordi noget har forhindret det i at vokse normalt. I Danmark defineres væksthæmning typisk som en fostervægt, der er mere end 15% under gennemsnittet for den aktuelle graviditetsuge. 

Hvorfor sker det? 

Der kan være mange årsager til væksthæmning. Den hyppigste er problemer med moderkagen, som ikke fungerer optimalt og dermed ikke leverer ilt og næring nok til barnet.  
Moderens helbred spiller også en stor rolle. Rygning, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning og kroniske sygdomme som nyresygdom eller tarmsygdom kan øge risikoen. Også alkohol, stofmisbrug og dårlig ernæring kan være medvirkende faktorer. Hos nogle gravide har tidligere graviditeter med væksthæmning eller dødfødsel også betydning. Endelig kan væksthæmning skyldes selve barnet, for eksempel hvis der er en kromosomafvigelse eller en misdannelse. 

Hvordan opdages væksthæmning? 

I Danmark følges alle gravide løbende af jordemødre og læger. Her måles blandt andet symfyse-fundus-målet, som er afstanden fra kønsbenet til toppen af livmoderen. Hvis livmoderen vokser mindre end forventet, kan det være et tegn på væksthæmning. Hvis dette er tilfældet, vil man blive tilbudt en ultralydsscanning for at måle barnets vægt og størrelse mere præcist. Ved scanningen vurderes også mængden af fostervand og blodgennemstrømningen i navlesnoren og barnets hjerne. Det giver lægerne et indtryk af, om barnet får den næring og ilt, det har brug for, og hvordan det klarer sig i livmoderen. Derudover vil lægerne spørge til dit generelle helbred, til hvad du selv vejede som baby samt om du tidligere har født et væksthæmmet barn. Desuden undersøges dit blodtryk og urin. Herved kan lægerne bedre vurdere årsagen til, at dit barn vokser for langsomt. 

Hvad betyder det for barnet? 

Et barn, der er væksthæmmet, har en større risiko for komplikationer end andre børn. I livmoderen er der risiko for, at barnet ikke trives, og i værste fald kan det gå til grunde. Under fødslen kan barnet have sværere ved at klare belastningen, og efter fødslen kan problemer som lavt blodsukker, vejrtrækningsbesvær og problemer med at holde varmen forekomme. 

På længere sigt ved man også, at væksthæmmede børn har en lidt større risiko for udviklingsmæssige udfordringer, og senere i livet for sygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes. 

Hvad kan man gøre? 

Hvis der er mistanke om væksthæmning, følges den gravide med gentagne ultralydsscanninger og eventuelt ekstra undersøgelser, herunder udredning for kromosomforandringer og infektioner, samt CTG (cardiotocografi), som måler barnets hjerterytme. Nogle kvinder indlægges for at holde øje med både barnet og moderens tilstand afhængig af situationen. 

Væksthæmning kan ikke behandles, men hvis der er en oplagt udløsende årsag, vil lægerne forsøge at behandle denne. Derudover vil lægerne vurdere, hvornår det er bedst for barnet at blive født. Er barnet meget lille, men har det fortsat godt i livmoderen, venter man som regel. Men hvis undersøgelserne viser, at barnet begynder at mistrives, kan det være nødvendigt at sætte fødslen i gang eller foretage kejsersnit – nogle gange tidligere, end man egentlig havde planlagt. Hvis barnet skal fødes før graviditetsuge 34, kan moderen få medicin, der hjælper barnets lunger til at modne hurtigere. 

Et håbefuldt perspektiv 

Selvom væksthæmning kan være en bekymrende diagnose, klarer mange børn sig rigtig godt, især når det opdages i tide og der handles på det. Det vigtigste er, at gravide møder op til deres kontroller, fortæller hvis de oplever færre fosterbevægelser, og følger råd om en sund livsstil med rygestop og god ernæring. 

Hvad med næste graviditet? 

Hvis du har født et barn med væksthæmning i din første graviditet, har du større risiko for at føde et barn med væksthæmning i en senere graviditet. Dette kan forebygges med medicinsk behandling i graviditeten, og man vil blive tilbudt ekstra scanninger i en efterfølgende graviditet. Det er derfor en god ide at oplyse din læge og jordemoder om dette, hvis du tidligere har født et lille barn.  

Få mere inspiration og viden: 

Patienthåndbogens vejledning om forstervækst og vægtafvigelse  

Forfatter: Læge, PhD Maria Guldbrandt Hauge 

Redigeret af: Læge, Ida-Marie Højgaard Olsen  

Kilder 

Lægehåndbogen 

DSOG (Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik) 

Billede af Liana S fra Unsplash