Læger Formidler
Du læser lige nu

Væksthæmning

0
Trygge Maver Infoblog

Væksthæmning

væksthæmning

Det er spændende og nyt – du er gravid og maven vokser dag for dag. Der er pludselig mange, som interesserer sig for din voksende mave. Du får måske kommentarer om dens størrelse ala “det må være lige op over, hold da op hvor du strutter” eller “den mave er da ikke ret stor når man tænker på, at du er i 3. trimester”. Kommentarer om mavens størrelse kan give anledning til bekymring om, hvorvidt barnet vokser normalt. Du har måske hentet en app, som dagligt opdaterer dig om, hvor stor din baby i maven er. Det kan være hyggeligt at følge med i babys vækst, men disse ”mål” for babys størrelse kan også blive ensbetydende med mange bekymringer, hvis baby ikke vokser, som den skal.

Hvad er væksthæmning?

Hvis det skønnes, at dit foster vejer for lidt i forhold til graviditetens længde, så er der tale om væksthæmning. Det er ofte i forbindelse med en jordemoder-undersøgelse  eller en ultralydsscanning, at man får mistanke om, at fosteret ikke har opnået den forventede størrelse. Du har måske hørt din jordemoder tale om symfyse-fundus mål som en vurdering af babys vækst. Symfyse-fundusmålet er afstanden fra dit kønsben (symfysen) til den øverste kant af livmoderen (fundus) udenpå maven. Et lille symfyse-fundus mål kan være tegn på, at fosteret ikke vokser optimalt, og jordemoderen kan henvise dig til ultralydsundersøgelse på dit fødested. 

Væksthæmning forekommer i 3-10 % af alle graviditeter, og nogle gravide bemærker selv, at maven vokser for langsomt. I andre tilfælde kan et væksthæmmet foster være mindre aktivt og det kan give anledning til bekymring hos dig som gravid. Det er dog langt fra altid, at den gravide selv bemærker, at foster eller mave er mindre end normalt. Den endelige diagnose stilles ved hjælp af ultralyd. Her måler man på barnets længden på lårbenet, maveomfanget og hovedomfanget. Det giver tilsammen en estimeret fostervægt. På hospitalet vil dit generelle helbred også blive vurderet, og du vil få målt dit blodtryk, din vægt og din urin undersøges for protein og sukker. Du vil måske blive spurgt om du ryger, om du har nogle kroniske sygdomme, hvad du selv vejede ved fødslen, og om du tidligere har født et væksthæmmet barn. Alt dette er med til at give lægen et billede af, hvad der kan være årsagen til, at dit barn vokser for langsomt.

Hvorfor vokser mit barn for langsomt?

Oftest er årsagen til væksthæmning genetisk. Dvs. fosteret er mindre end gennemsnittet, fordi det har små forældre og dermed et mindre vækstpotentiale. Et genetisk lille foster betegnes som Lille for gestationsalder, hvilket ikke i sig selv er en farlig tilstand. Her vil lægerne blot følge fosterets tilvækst gennem graviditeten med ultralyd. Hvis fosteret tager på i vægt hele tiden og følger sin egen kurve, så er der ingen grund til bekymring. 

Hvis væksthæmningen ikke er genetisk betinget, kan den være forårsaget af tilstande hos den gravide såsom en dårligt fungerende moderkage, forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning. Væksthæmningen kan også være forårsaget af tilstande hos barnet såsom kromosomafvigelser, misdannelser eller infektion. Et foster, som er lille, fordi det er sygt, eller ikke kan vokse, som det burde pga. et suboptimalt miljø, kaldes intrauterin væksthæmning. Rygning eller brug af rusmidler kan også give vækstforstyrrelser hos fosteret. FGR/IUGR kan være en farlig tilstand for dit foster og graviditeten vil blive fulgt tæt mhp. at holde øje med barnets ressourcer og vurdere det optimale tidspunkt for fødsel.

Min baby vokser ikke som den skal, hvad nu?

Hvis du ryger og venter et lille barn, bør du stoppe med det samme. Ud over dette er der ikke ret meget, du selv kan gøre. Det er dog altid godt at fokusere på aflastning og nærende kost, og du vil måske blive bedt om at sygemelde dig fra dit arbejde.

Når et foster ikke vokser, som det forventes under graviditeten, bliver den gravide tilbudt en eller flere ekstra scanninger. Gentagne ultralydsmålinger med et interval på mindst to uger er den mest nøjagtige måde at vurdere fosterets størrelse på. Nogle vil samtidig blive tilbudt en såkaldt CTG (cardio-toco-grafi) eller en ”strimmel”, som måler fosterets hjerterytme. I svære tilfælde af væksthæmning vil man blive tilbudt indlæggelse til ekspertskanning inkl. fosterhjerteskanning. I denne forbindelse påbegyndes udredning for kromosomforandringer og infektion hos dig og evt. smitte til barnet for at afklare årsagen til væksthæmningen. 

Hvordan behandles væksthæmning?

Der findes ikke en direkte behandling for væksthæmning ud over at føde barnet og hjælpe det med at tage på i vægt uden for maven. Hvis væksthæmningen har en underliggende årsag såsom infektion, hypertension eller svangerskabsforgiftning, kan man forsøge at behandle denne. Herefter afventer man det bedste tidspunkt for fødsel ud fra en samlet vurdering af gestationsalder og graden af væksthæmning. Hvis dit barn vokser meget lidt eller holder helt op med at vokse, eller hvis blodgennemstrømningen i navlestrengen bliver påvirket, kan det blive nødvendigt at sætte fødslen i gang før terminen.

Hvis man ikke er ret langt henne i graviditeten, når barnet vurderes at have mere gavn af at vokse uden for maven, kan det betyde, at man skal føde barnet længe før termin. Dette gælder i de tilfælde, hvor væksthæmningen er meget udtalt og ikke er arveligt betinget. Hvis barnet fødes før uge 34, vil man tilbyde lungemodnende behandling forud for fødslen. 

Hvad betyder væksthæmning for barnet?

Hvis dit foster er mindre end normalt, kan der være større risiko for iltmangel under fødslen. Derfor vil man overvåge fødslen tæt, ligesom man i nogle tilfælde vil vælge at lave et kejsersnit. 

Hvad med næste graviditet?

Hvis du har født et barn med en vægtafvigelse i din første graviditet, har du større risiko for at føde et barn med en vægtafvigelse i en senere graviditet. Dette kan forebygges med medicinsk behandling i graviditeten, og man vil blive tilbudt ekstra scanninger i en efterfølgende graviditet. Det er derfor en god ide at oplyse din læge og jordemoder om dette i de første graviditetskonsultationer, hvis du tidligere har født et lille barn. 

Få mere inspiration og viden

Patienthåndbogens vejledning om forstervækst og vægtafvigelse 

Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten

Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på  Trygge Forældre Infobloggen.

Forfatter: Læge Iben Riishede

Redigeret af: Læge Mette Thunbo, læge Cæcilie Webe Thomsen

Kilder

Lægehåndbogen

DSOG (Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen