Vandafgang
Splask – vandet er gået og det løber ned ad benene!
Mange har en forestilling om, at fødslen starter således, men det er faktisk mere almindeligt, at fødslen starter med veer. Sker vandafgang alligevel som det første tegn på fødsel, kan man nogle gange være i tvivl – har man tisset i bukserne, er det graviditetsudflåd, eller er vandet virkelig gået? Når der går hul på hinderne omkring fosteret, og jordemoderen eller fødselslægen konstaterer, at vandet løber eller siver ud af skeden, er der per definition vandafgang. Vandafgang kan ske på forskellige tidspunkter i graviditeten og kan ske enten spontant eller være provokeret (såkaldt hindesprængning) som led i igangsættelse (læs mere her). I dette indlæg kan du blive klogere på spontan vandafgang, og hvad der efterfølgende skal ske, hvilket blandt andet afhænger af, hvor langt du er i graviditeten.
Vandafgang – hvad er det?
I livmoderen er fosteret og fostervandet omsluttet af nogle hinder, som var de i en pose med vand i. I vandet kan fosteret bevæge sig rundt og bakterier kan ikke komme ind. Når der går hul på hinderne, vil vandet løbe ud, og bakterier kan potentielt komme i kontakt med barnet.
Vandafgang – hvornår sker det typisk?
Som beskrevet ovenfor, kan vandafgang ske på forskellige tidspunkter i graviditeten:
- Vandafgang før termin (før uge 37+0) uden forudgående veer: Forekommer i 1-5% af alle graviditeter – kaldet PPROM (Preterm prelabour rupture of the membranes)
- Vandafgang ved termin (uge 37+0 eller senere) uden forudgående veer: Forekommer i ca. 8% af alle graviditeter – kaldet PROM (Prelabour rupture of membranes)
- Vandafgang spontant opstået under fødslen: I de fleste graviditeter går vandet efter veerne er startet, da veerne øger trykket på hinderne under en fødsel, så fosterhinderne brydes, og der er vandafgang. For enkelte vil hinderne ikke springes og barnet fødes med fosterhinderne omkring sig, hvilket der ikke er noget farligt ved.
- Vandafgang, der er blevet fremprovokeret ved hindesprængning som led i igangsættelse (læs mere om igangsættelse her)
Vandafgang før termin (PPROM)
Vandafgang før termin forekommer hos 1-5% af gravide. I halvdelen af tilfældene vil fødslen være sket inden for en uge. Fra omkring uge 24+0 vil man stræbe efter at holde fosteret så længe inde i maven som muligt ved hjælp af forebyggelse af infektion med antibiotika og måling af infektionstal. Derudover får man noget medicin, som hjælper med at modne lungerne hos fosteret og ve-hæmmende medicin, hvis der er veer.
Ved vandafgang før uge 34+0 stræber man efter at holde fosteret inde i maven til 34+0. Ved vandafgang mellem uge 34+0 og uge 36+6 sættes fødslen som regel i gang snarest muligt, men man kan også vente med at sætte fødslen i gang, hvis man er negativ for gruppe B streptokokker (GBS). Hvis man vælger at vente, vil du blive fulgt tæt med ambulante kontroller.
Vandafgang til termin uden veer (PROM)
Vandafgang til termin uden forudgående veer forekommer hos ca. 8% af gravide. Hos 95% vil veerne begynde af sig selv inden for 24 timer. Risikoen for infektion hos mor og foster øges dog, jo længere tid man har vandafgang uden veer. Hvis veerne ikke opstår inden for nogle timer, stræber man derfor efter tidlig ve-stimulation (læs om vestimulation her). Dette er for at mindske risikoen for langvarig vandafgang og dermed infektionsrisikoen. Af denne grund anbefales det derfor også, at man opstarter antibiotika efter 18 timers vandafgang uden veer. Der anbefales også indlæggelse og observation af infektion hos barnet i 48 timer efter fødslen, hvis man har en infektion under fødslen (læs om infektion under fødslen).
Mit vand er gået – hvad gør jeg?
Hvis du har mistanke om, at vandet er gået, så kontakt altid fødemodtagelsen på det hospital, du skal føde på – uanset tidspunkt på døgnet. I første omgang vil jordemoderen gerne vide, hvor langt du er, hvornår vandet er gået, hvilken farve det har, fostervandets lugt, om fosterstillingen er kendt, om du er begyndt at få veer, evt. blødning og om du mærker barnet, som du plejer. Derudover er det også vigtigt at vide, om du har feber, og du kan derfor med fordel måle din temperatur rektalt. Når du ankommer i fødemodtagelsen, vil du blive undersøgt for, om fosteret har det godt, fosterstilling og fosterskøn, om der reelt er vandafgang, herunder fostervandets farve og mængde, og om der er tegn på infektion hos dig eller fosteret. Herefter lægges der en plan for, hvordan og hvornår din eventuelle fødsel skal ske.
Hvis du i en tidligere graviditet har født før termin eller haft tidlig vandafgang, er det vigtigt, at du tidligt i graviditeten gør din læge opmærksom på dette.
Opsummering
Omkring 9-13% af gravide vil opleve vandafgang uden forudgående veer. Ud af disse vil omkring 1-5% være før uge 37+0, mens resten vil være efter termin (uge 37+0 eller senere). Ved vandafgang øges risikoen for infektion hos både mor og barn, hvilket er grunden til, at man er så opmærksom på dette, indtil barnet er født. Du skal altid kontakte din fødemodtagelse, hvis du har mistanke om vandafgang. Afhængig af hvor langt du er i graviditeten samt din situation, lægges der en videre plan for dig og din graviditet og fødsel.
Få mere inspiration og viden
F.eks.:
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen. Læs blandt andet indlægget om for tidlig fødsel.
Forfatter
Læge Katrine Jørgensen
Udgivet d. 16. juni 2022
Redigeret af:
Læge Cæcilie Weber Thomsen
Læge Mette Thunbo
Fagligt revideret d. 5. juni 2025 af læge Marc Seidler og redigeret af læge Clara Brinkmann
Billede af JonasKIM fra Pixabay
Kilder
Patienthåndbogen – For tidlig vandafgang


