Trygge Forældre Infoblog
-
Osgood-Schlatters sygdom
Det er sommerferie! Når solen endelig skinner, så hopper din 10-årige i fodboldstøvlerne. Men efter nogle ugers fuld gas på den grønne græsplæne, brokker junior sig over knæsmerter. Hvad er nu det for en øm bule foran på knæet? Kan det mon være et Schlatter-knæ? Et hvad-for-noget? Selvom ordet er svært at udtale, dækker det over en meget almindelig type overbelastning i knæet hos børn og unge. Læs med i denne uges tirsdagsinfo om Osgood-Schlatters sygdom. Hvad er et Schlatter-knæ? Betegnelsen dækker over en irritation eller betændelsestilstand i knæskallens sene på det sted, hvor den hæfter på skinnebensknoglen. Det er den hyppigste årsag til knæsmerter hos sportsaktive børn og unge,…
-
Laktoseintolerans
Perioder med mavesmerter, prutter og tynde afføringer. Øv. De fleste børn har det engang imellem. Måske har du været bekymret for om dit barn kunne have laktoseintolerance? Læs med i ugens tirsdagsinfo om laktoseintolerance hos børn. Hvad er laktoseintolerance? Laktose er mælkesukker, og findes derfor i mælkeprodukter. Ved laktoseintolerance mangler man helt eller delvist det enzym, laktase, der sidder i tyndtarmens slimhinde og nedbryder laktose. Det kan enten skyldes en genetisk betinget enzymdefekt eller en forbigående enzymdefekt f.eks. efter en maveinfektion med diarré. Hvis laktose ikke kan nedbrydes, hiver det væske med sig ud i tarmsystemet og laver rod i bakteriekulturen, hvilket giver luft i maven og tynde afføringer. Symptomer…
-
Akillessenesmerter hos børn
Fodboldsæsonen er startet, og den lille løber og træner på livet løs. Men av, av, av! Pludselig er der smerter i hælen og purken halter. Smerter i hælen kan skyldes betændelse i fæstet for akillessenen, og det ses typisk hos børn i den tidlige del af puberteten. Men er det farligt? Og hvad gør man ved det? Læs med i denne uges tirsdagsinfo. Hvad er betændelse i akillessene-fæstet? Betændelse i akillessene-fæstet er irritation i den del af akillessenen, som sidder fast på hælknoglen. Selvom det hedder betændelse, har det ikke noget med infektion at gøre. Det ses hos børn mellem 8-12 år, og er almindeligt hos fysisk aktive børn. Typisk…
-
Vitaminer
De første to år af barnets liv er de vigtigste, når det kommer til kostens indhold af næringsstoffer. Børn i denne alder er de mest udsatte, hvis kosten ikke indeholder den rette mængde energi, vitaminer og mineraler. Dog får langt de fleste børn hvad de skal bruge gennem en sund og varieret kost – og det er klart den bedste måde at få sine næringsstoffer på. Vi uddyber herunder, hvorfor de forskellige næringsstoffer er så vigtige for det lille barn Jern Det blev lidt forvirrende for mig, da anbefalingerne i 2015, mellem mine to første børn, blev lavet helt om. Før anbefalede man jerntilskud til alle spædbørn. Men Sundhedsstyrelsens anbefalinger…
-
Børnesår
Det var dog et mærkeligt sår, din purk har fået i mundvigen? Kunne det mon være et børnesår? Var der ikke noget med, at man skulle være opmærksom på sår med honninggule skorper? Børnesår er en infektion i huden, der er meget almindelig blandt børn i vuggestue- og børnehavealderen. Men hvad gør man ved dem – og hvornår må børnene komme i institution igen? Læs med i denne uges tirsdagsinfo om børnesår. Hvad er børnesår? Børnesår er en overfladisk, meget smitsom, infektion i huden, som skyldes bakterier (oftest stafylokokker). Infektionen starter med små, røde knopper, der efter kort tid bliver til væskende sår eller blærer. Efterfølgende opstår de honninggule skorper,…
-
Helvedesild
Helvedesild er et smertefuldt udslæt, som kan komme hos alle der har haft skoldkopper. Vidste du, at man kan smitte andre med skoldkopper, når man har helvedesild? Læs med i ugens tirsdaginfo om helvedesild. Hvad er helvedesild? Helvedesild er et smertefuldt udslæt, som skyldes en genaktivering af skoldkoppevirus. Efter infektion med skoldkopper, ligger virusset i dvale i nerverødderne og kan senere blusse op som helvedesild. Udslættet er en lokal genopblussen af skoldkopper i det hudområde, som nerven forsyner. Før udslættet kommer, kan man få en prikkende, stikkende følelse i huden, hvor udslættet senere vil vise sig. I forbindelse med udslættet, kan man blive utilpas og få hovedpine. Nogle dage efter…
-
Forbrændinger
Det er koldt uden for og mange af os tilbringer væsentlig flere timer derhjemme med børnene end vi ellers har været vant til. Måske det giver mere tid til at have de små med i køkkenet, og det er jo på mange måder dejligt, men indimellem kan det også gå galt. En lille hånd der kommer til at røre ved en kogeplade, eller måske får hevet i ledningen til elkedlen, så der løber kogende vand ud over det hele. Livet som forælder kan være udfordrende, og en del af os kommer ud for, at vores børn får en forbrænding, men hvornår er det alvorligt, og hvad kan man selv gøre?…
-
Tredagesfeber
Panden er varm, øjnene blanke og den lille purk virker lidt klattet. Han har haft feber flere gange før, og du ved sikkert, at feber i sig selv ikke er farligt. Men denne gang er han hverken forkølet eller hoster, og du har ikke lige nogen god forklaring på feberen, så du bliver måske alligevel lidt bekymret. Især når det varer ved over flere dage… I nogle tilfælde kan feberen skyldes sygdommen tredagesfeber – læs med her, og lær et par kendetegn! Feber uden forklaring Hvis feberen står alene uden andre tegn på sygdom som fx forkølelse eller hoste, kan det være svært at vide, hvad årsagen er. De fleste…
-
Skoldkoppevaccine til raske børn
Måske læste du med i sidste uge om skoldkopper, de små kløende bæster. Skoldkoppe-virus er meget smitsomt og kan være en ubehagelig omgang for de små (og deres forældre). Og så koster det mange sygedage for forældrene. I mange lande er skoldkoppevaccinen en del af børnevaccinationsprogrammet, men ikke i Danmark. Man kan dog vælge at lade sit barn vaccinere for egen regning. Læs med, hvis du vil vide mere om skoldkoppevaccinen. Hvad er skoldkoppevaccinen? Vaccinen indeholder levende, svækket skoldkoppevirus. Vaccinen indgår i mange lande som en del af børnevaccinationsprogrammet. Det har man valgt, at den ikke gør i Danmark. Det skyldes, at man i Danmark vægter hvor hårdt den enkelte…