Dig selv og alle ældre damer i din lokale Netto er vild med at dikke-dikke din lille tykke baby under hagen, men nu er der pludselig kommet nogle røde områder i de ellers så skønne hudfolder. Det hører da slet ikke til på din pæne baby! Og ovenikøbet – kan det passe at det også lugter lidt? Hvad er rødme i hudfolder? De fleste børn er når de er under et år ret buttede – man kan jo nærmest ikke få øjnene fra sin lille smilende Michelin-baby – men ikke sjældent opstår der rødme i en eller flere hudfolder. Det kan være under hagen, i nakken, i armhulen, lyske- og…

Det kan se voldsomt ud, når det bløder fra barnets hage. Faktisk kræver det kun få dråber blod at få det til at ligne en større og alvorlig massakre. I langt de fleste tilfælde kan man slå koldt vand i blodet, men selvfølgelig kan barnet slå sig så rigeligt, at man må på skadestuen. Her guider vi dig til, hvornår det er nødvendigt. Dette indlæg handler om den type sår der kommer, når barnet slår sig. De små kan få utallige former for sår, så vi har været nødt til at begrænse os. Kommer der sår uden at barnet har slået sig, kan det måske være tegn på infektion i…

Spædbørn fødes med den blødeste hud, som voksne kun kan misunde. Nogle gange fødes børnene med nogle røde pletter på huden. Men hvilke skal lades i fred, og hvilke skal undersøges hos lægen? Her gennemgås to former for røde pletter hos de små. Storkebid Storkebid er meget almindelige og ses hos omtrent en tredjedel af nyfødte. Storkebid opstår pga. forandringer i de små overfladiske blodkar i huden, som udvider sig og giver den rødlige farve. De er medfødte og opstår altså i fostertilværelsen, så selv om tilnavnet ”storkebid” kunne få én til at tænke, at det måtte stamme fra fødslen som følge af tryk på huden, så er det ikke…

​​Vi har sikkert alle sammen mødt et menneske, der stammede – børn eller voksne – i løbet af vores liv. Det kan fx være, når vores barn bliver ivrig og gerne vil fortælle om dagens spændende oplevelser, og måske har du været i tvivl om, det var stammen eller en normal del af sprogudviklingen. ​ Før i tiden sagde man, at forældrene bare skulle se tiden an, og at det som oftest ville gå over af sig selv. Det går da også over af sig selv for de fleste børn, men man ved ikke på forhånd, hvem, der stopper, og hvem der fortsætter. Stammen kan have negative konsekvenser især med…

Næseborene er en herlig opdagelse for de små, og især i vintermånederne kan der gemme sig godter i næsen til udgravning. De meget aktive pilfingre kan forvandle de glinsende snot-ellevetaller til en mere blodig slags, men hvilke andre grunde kan der være til næseblod, og hvordan stopper man det igen? Hvorfor får man næseblod? Næseblødninger kommer, fordi der går hul på et eller flere af de overfladiske blodkar i næseslimhinden. Det ses i alle aldre. Hos børn skyldes næseblod oftest næsepilleri. Det kan også skyldes uheld, hvor barnet falder på næsen, slag mod næsen, flittig brug af næsespray og koldt vejr. Nogen har mere tendens til næseblod end andre og…

Mange husker nok dokumentaren om drengene, der fik meningitis og ikke overlevede. Forståeligt nok vækker den slags historier bekymring hos forældre. Man skal bestemt have respekt for sygdommen, men hvor hyppig er hjernehindebetændelse egentlig? Og bør man frygte det, hver gang ens barn har feber? Hvad er meningitis? Meningitis kaldes også hjernehindebetændelse og betyder, som navnet antyder, betændelse i hinderne omkring hjernen. Sygdommen rammer både børn og voksne, men ses oftest hos børn og unge samt ældre eller svækkede. Betændelsen kan skyldes bakterier (hyppigst meningokokker og pneumokokker), virus og i sjældne tilfælde svampe. Meningitis forårsaget af bakterier er den mest alvorlige type, men heldigvis har antallet af smittede personer været…

Børnevaccinationsprogrammerne verden over forebygger hvert år 2-3 millioner dødsfald. Men endnu 1,5 millioner dødsfald kunne årligt undgås, hvis alle der kunne, lod deres børn vaccinere. Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne er nemlig lavere end det anbefalede. Men hvorfor er den det? Oftest skyldes det forglemmelser, fattigdom, dårlig infrastruktur, politisk instabilitet og lav kvalitet af landenes sundhedsvæsener. Men en del af forklaringen er også en voksende utryghed ved vacciner verden over. En utryghed, der desværre ofte har afsæt i misforståelser. Ofte er bekymringerne, at vaccinerne har svære, alvorlige bivirkninger. At de er tilsat giftige stoffer. Eller at de sygdomme der vaccineres mod, ikke er en reel fare for os. Vi har dykket ned…

Debatten for og imod vacciner, herunder børnevaccinationsprogrammet, har kørt gennem længere tid, og som forældre kan man nemt blive forvirret. I denne uge afholder WHO international vaccineuge (World Immunization Week 2019). Formålet er at fremme brugen af vacciner, så folk i alle aldre kan blive beskyttet mod sygdom. Det vil vi selvfølgelig rigtig gerne bakke op om. Derfor har vi sat os for, at samle lidt information om vacciner og deres betydning. Hvordan startede det hele? Opfindelsen af vaccinen går helt tilbage til 1700-tallet. Her var koppeepidemien på sit højeste i Europa, og det betød mange dødsfald. Dog blev det bemærket at malkepiger, der havde haft kontakt til køer smittet…

Våde bukser med hjem fra børnehaven. Igen. I har formodentlig været der. Alle børn gør det nemlig – tisser i bukserne. Nogle kommer ret hurtigt over det, men andre kan være længere tid om at få fuld kontrol over blæren. Men hvorfor har nogle børn tilsyneladende sværere ved at smide bleen end andre? Læs med og bliv klogere. Hvad er urinkontinens? Urininkontinens er ufrivillig vandladning eller læk af urin om dagen hos børn over 5 år. Det er helt normalt hos mindre børn når de skal smide bleen. Det er derfor først, når barnet er  over 5 år, at man vil behandle det. Ca. 10 % af alle børn er…