-
Vaginal seeding
Skal vi smøre eller skal vi tørre? Måske har du hørt om, at bakterier fra moderens skede og tarm kan have en gavnlig betydning for det nyfødte barns sundhed. Dette er rationalet bag vaginal seeding – også kaldet for ”microbirthing”, ”assisteret fødselskolonisering” eller ”gaze-metoden”. Det er en procedure, hvor nyfødte børn, der er født ved kejsersnit påføres sekret fra moderens vagina. Dette gøres i håb om at udvikle en rig bakterieflora hos barnet. Da der endnu ikke findes nok viden på området, anbefales det på nuværende tidspunkt ikke på fødeafdelinger i Danmark. Læs med her og bliv klogere på vaginal seeding – hvad er idéen bag og hvilke ulemper og…
-
Galdesten
Galdesten er hyppigt forekommende og kan forårsage kraftige mavesmerter, der er årsag til dagligt utallige henvendelser i akutmodtagelsen. Men hvad er galdesten? Hvad er symptomerne på galdestenssygdom og er det farligt? Hvad er galdesten og hvem får galdesten? Galden er en fordøjelsessaft, som er flydende og består af bl.a. vand, kolesterol (et fedtstof), galdesalte og bilirubin (et nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin i de røde blodlegemer, som giver galden og senere afføringen dens mørke farve). Galden dannes sjovt nok ikke i galdeblæren, (der sidder under leveren i øverste højre side af maven), -men i leveren og er nødvendig for, at vi kan fordøje fedt i kroppen. Den ledes fra lever via galdegangene…
-
Væskebehandling
Du har måske prøvet, at dit barn havde omgangssyge og ikke ville spise og drikke? Og hver gang der kom noget indenbords, virkede det som om der kom det dobbelte ud! Lige nu er der mange der har omgangssyge. Men hvordan vurderer man om ens barn er i væskemangel? Hvor meget væske skal de have? Og hvilken slags væske? I denne uge handler det om væskebehandling af børn. Hvornår er der behov for væskebehandling? Alle mennesker har behov for at indtage en vis mængde væske hver dag. Hvis dit barn er dehydreret, altså har væskemangel, er der behov for væskebehandling. Den hyppigste årsag til væskemangel hos børn opstår i forbindelse…
-
Tarmslyng
Tarmslyng, ileus på latin, står som den øverste skurk på diagnoselisten i den kirurgiske akutmodtagelse. Det er en akut tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling og udgør knap 15% af akutte mavetarmkirurgiske indlæggelser. Men hvad får tarmen til at slynge, og hvem rammes af det? Mekanismen Tarmslyng inddeles overordnet efter, hvilken mekanisme, der har udløst problemet, og hvilken del af tarmen, der er ramt; tyndtarm eller tyktarm. Den hyppigste type kaldes mekanisk, hvor tarmens frie forløb er blokeret helt eller delvist, enten inde- eller udefra. Typiske eksempler på udløsende årsager er: arvæv fra tidligere operationer i maven, et brok med tarmindhold eller en kræftknude, der vokser i tarmen. En rask tarm…
-
Børn og fysisk aktivitet
Tennis, fodbold, gymnastik, svømning, ridning, dans… mulighederne er mange, når der skal vælges fritidsaktivitet. Nogle børn vil gerne gå til det hele, springer ud på trampolinen i haven, når havregrøden er spist op og kommer svedende ud fra børneværelset, når TikTok-videoerne skal have en pause. Andre børn sidder lidt tungere i sofaen og skal lokkes væk fra de mere stillesiddende skærmaktiviteter. Vi ved allesammen, at det er vigtigt at bevæge sig. Men hvorfor er det nu så vigtigt? Og hvad er egentlig anbefalingerne for fysisk aktivitet for børn? Det handler denne tirsdagsinfo om. Læs med og smid os en kommentar: Hvordan kan du bedst lide at være fysisk aktiv sammen…
-
Mavesår
Myter om mavesår Vi har haft kendskab til mavesår i mange år, og diagnosen er omgærdet af mange myter. Her tager vi fat i nogle af de mest sejlivede: Myte 1: Man får mavesår af at være stresset! Ja og nej. Stress kan godt bidrage til udviklingen af mavesår, men ikke den form for stress du forestiller dig. At være hverdags stresset er ikke på listen over årsager til mavesår, men hvis vi udsættes for stress i en skala som at være flygtning i krig, nedsættes kroppens mulighed for at reparere skader-, og dét kan bidrage til udviklingen af sygdom, inklusiv mavesår. Myte 2: Man får mavesår af for meget…
-
Nældefeber
Måske løber næsen, og huden klør helt vildt? Vinterens mange vira kan give anledning til mange udslæt, herunder nældefeber (urticaria). Det kan se voldsomt ud, men er heldigvis langt oftest harmløst. Men hvad er nældefeber egentlig? Og kan man slippe af med det? Læs med og bliv klogere i dennes uges tirsdagsinfo. Hvad er nældefeber? Nældefeber kaldes også for “urticaria”. Det er et udslæt, der opstår hurtigt – ofte i løbet af minutter – og som er stærkt kløende og generende. Udslættet ligner det man får, hvis man kommer i kontakt med brændenælder – deraf navnet. Udslættet viser sig ved blege eller lyserøde “plamager” i huden, der på fagsprog kaldes…
-
Divertikelsygdom
Over halvdelen af danskere vil udvikle udposninger på tarmen i løbet af deres liv, som kan give tyktarmsbetændelse. Vi starter vores Marts-mavetema med en introduktion til tarmdivertikler. En ekstrem hyppig tilstand, som mange danskere ikke aner de har, før det opdages tilfældigt. Mange patienter vil opleve at blive præsenteret for resultaterne af en scanning eller kikkertundersøgelse, hvor der findes divertikler, som ikke giver symptomer. Og hvad skal man så bruge den information til? Vi vil prøve at give dig et overblik over, hvad man skal vide som patient med divertikler, på latin divertikulose. Hvad er et divertikel, og hvordan opstår de? Et divertikel er en lille udposning på tyktarmens slimhinde…
-
Hvordan får man et høreapparat?
Hvornår giver det mening at få et høreapparat? Hvis du er i tvivl om din hørelse er nedsat, så gå som det første en tur til ørelægen. Her kan du i første omgang få fjernet ørevoks. Hvis ikke det er nok, kan du få foretaget en høreprøve og evt. få stillet en diagnose, som kan hjælpe til beslutningen om et høreapparat. I udgangspunkt giver det mening at anvende høreapparat, når du er begrænset i din hverdag grundet din hørenedsættelse – og vær ærlig her; skruer du højere op for TV’et end du plejer, har du svært ved at følge med i en samtale, hvis der er mange om bordet, eller…